Moderne selvbetjenings-teknologi sniger sig ind overalt, og det er en udbredt tendens i landets butikker, at vi efterhånden skal gøre alt arbejdet selv.
I Ikea kan vi på opstillede skærme søge os frem til de rette varer, så vi selv kan hente på lageret og siden betale for i selvbetjeningskassen, hvor vi skal huske at bippe det hele.
Artiklen fortsætter efter annoncen
I supermarkedet fylder selvbetjeningskasserne mere og mere. Det er mere besværligt, det kræver en ekstra omvej med kassebonen (som du har fået ved selv at fodre pantautomaten med dine gamle dåser), men pyt. Det er jo kun din egen tid, det går ud over.
At det ikke blot er forbundet med arbejde for forbrugeren, men også med en betydelig risiko, kan to veninder, der for nyligt købte ind i Superbrugsen i Trekroner i Roskilde tale med om. De havde blandt andet købt riskiks, fiskefileter og rugbrød for 128 kroner, men inden de nåede at forlade butikken, kom en vagt og tjekkede deres indkøb. Af de ni varer havde de kun scannet de otte, en pakke Kærgården var dermed ubetalt på vej ud af døren.
Veninderne hævder, at der var tale om en misforståelse, men butikken holder fast, og nu er der risiko for en smør-plettet straffeattest i to år.
I en ikke så fjern fortid kunne vi købe en billet til tog eller bus af en rigtig person i en skranke, måske med en automat for de utålmodige, der ikke gad at stå i kø.
Artiklen fortsætter efter annoncen
I dag er automaten alternativet til mobilen i vores lomme, hvor vi selv kan købe vores billetter.
På flere og flere fastfood-restauranter, som eksempelvis McDonalds, er burgerbestilling i kassen en saga blot – afløst af selvbetjeningsstandere, hvor man selv noterer sin bestilling, inklusive til- og fravalg af bacon og hakkede løg.
Her ender man let med grus i maskineriet: Mismatch mellem bestilling og færdigt resultat kan ende med sære udleveringer som eksempelvis burgere uden bøffer.
Medarbejderne i butikkerne bliver færre og færre, vi må klare det hele selv.
Måske ville det være til at se fidusen, hvis alting som konsekvens blev billigere på denne vis, og priserne i butikker og fastfood-restauranter hamrede mod bunden. Det modsatte synes imidlertid at være tilfældet.
Priserne på togbilletter er hamret i vejret, selvom der må være sparet tonsvis af medarbejdere med den øgede automatisering.
I supermarkedet har automatiseringen heller ikke skabt lavere priser på smør og mælk, heller ikke selvom man korrigerer for inflation.
Om forbrugernes gratis arbejdskraft ender som øget profit eller som indkøb og vedligehold på butikkernes selvbetjenings-teknologi er svært at gennemskue, når man kæmper med at finde stregkoden på tomaterne eller lægger pomfritter i den virtuelle indkøbskurv. Men nogen frugt af sin asen synes man ikke at hjembringe.
