En respektfuld tone, noget så dansk som en arbejdsgruppe, men stadig en fundamental uenighed.
Det ser ud til at være konklusionen på det møde, som man i Grønland og Danmark har ventet på i nervepirrende spænding i dagevis, og som er blevet beskrevet som det vigtigste møde for dansk udenrigspolitik siden besættelsen.
»Det var efter omstændighederne et godt møde,« sagde udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen på et pressemøde efter mødet mellem ham og den grønlandske minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, på den ene side og den amerikanske vicepræsident, JD Vance, og den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, på den anden side.
Men det rokker ikke ved, at vi må forstå, at den amerikanske position er intakt, uddybede Løkke.
Den sikkerhedspolitiske ekspert Mikkel Runge Olesen fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) forklarer, at mødet gik bedre, end man kunne have forventet, men at vi skal være forsigtige med at få armene for højt op:
»Det var ikke et Zelenskyj-scenarie, og man er ikke blevet jaget ud af Washington. Det gik…