Opgave 250:
Fru Petersen kører hver eftermiddag på samme tidspunkt til stationen for at hente sin mand. Hun kører 50 km/t hele vejen. Han ankommer normalt med toget kl. 16.30, netop som hun ankommer med bilen.
Artiklen fortsætter efter annoncen
En dag ankommer hr. Petersen med toget en time tidligere, og da denne opgave foregår længe før mobiltelefonernes indtog, begynder han bare at spadsere hjemad. På vejen møder han naturligvis fru Petersen i bilen, og sammen når de hjem præcis et kvarter tidligere, end de plejer. Hvor hurtigt spadserer hr. Petersen?
– – –
Vi bringer løsningen i næste uge, og indtil da kan I diskutere jeres forslag til løsninger i kommentarsporet herunder.
Løsning på opgave 414: Del kvadratet i trekanter
Artiklen fortsætter efter annoncen
Kvadratet kan deles op i spidsvinklede trekanter med ni linjer – og resultatet bliver otte trekanter. I praksis kan trekanternes størrelse og linjernes placering naturligvis varieres i det uendelige.